Mads Lindholm         Profil Forskning Skrevet Konsulent Musik Kontakt
 
   
 

Jeg er aktiv som musiker i forskellige sammenhænge. Siden 1994 har jeg arbejdet med rytmisk kor både som pianist og korleder, og er nu korleder i Gospelkoret Shine. Derudover laver jeg gospelworkshops og er af og til hyggepianist. Jeg interesserer mig specielt for rytmisk kirkemusik, fordi jeg tror på, at musikken er central del af kirkens budskab - og at kirkens budskab er en central del af vores liv.
Gospelkoret Shine Gospelkoret Shine
Gospelkoret Shine er blandt Nordjyllands største gospelkor, og tæller mere end 50 sangere. Koret øver i Baptistkirken i Nørresundby, og har en omfattende koncertaktivitet. Shine er åbent for alle, der har lyst til at synge gospel. Læs mere på www.shine.dk
   
Sæby Gospel Choir Sæby Gospel Choir
Lejlighedsvis har jeg fornøjelsen af at være gæstepianist og -dirigent hos Sæby Gospel Choir - et kor på omkring 20 sangere, der har deres base i Sæby Baptistkirken. Læs mere på www.saeby-gospel.dk
   
  Lund & Lindholm
Sammen med sangeren Tinne Lund spiller jeg til forskellige arrangementer. Vi har medvirket ved bl.a. seniorhøjskoler, sindsrogudstjenester, private fester og gospelworkshops.
   
Aalborg Gospel Festival
Sammen med en gruppe fra Gospelkoret Shine har jeg været med til at arrangere Aalborg Gospel Festival d. 29. september - 1. oktober 2006. Vi havde besøg af Claudette Brown og Peter & Paula Francis fra London. Mere end 150 sangere og 350 koncertgæster gjorde weekenden til en forrygende oplevelse. Læs mere om festivalen på www.aalborggospelfestival.dk, hvor du også kan se billeder fra weekenden.

 

 

 
 
         
     
 
 

© Mads Lindholm 2007-10. Alle rettigheder forbeholdes.
Mads Lindholm
· Bygaden 65b · 9200 Aalborg SV · (+45) 40 44 48 44 · ml@madslindholm.dk